Mathilde Gislinge - The beauty of family
32-årige Mathilde Gislinge fortæller om, hvordan det er at være familie med tre børn, mor og far. Og om først at tro, at skov og mere natur var det rigtige for dem som familie, men at måtte konstatere, at byens pulserende liv trak mere i dem. Hun fortæller også sin oplevelse af at have mistet et barn – og hvilken betydning det har haft for hele familien og den måde, de lever livet på i dag. Mathilde Gislinge giver også sine bedste tips til, hvordan du indretter et hyggeligt børneværelse, som favner dit barns personlighed.
Hvordan er det at være en familie med tre børn?
”Det er vildt, dejligt, sjovt og hårdt.”
Hvordan får I enderne til at mødes med praktik, tøjvask og madlavning i en travl hverdag?
”Det gør vi ikke. Jeg synes ikke rigtigt, at det kan gå op. Man er altid lidt bagud. Men jeg prøver at lære at l eve med, at det er okay, at der roder og ligger vasketøj. Vi er dårlige til at være i det, men vi øver os i det. Og min mand og jeg siger til hinanden, at det hele nok skal gå.”
Hvordan er søskendekærligheden mellem jeres børn?
”Overraskende god. Vi var bange for, at der ville komme en reaktion, når der kom en tredje, men det er der overhovedet ikke. De elsker virkelig hinanden alle tre. Knud har aldrig brug for at blive underholdt, fordi han bliver underholdt konstant af sine to storesøstre.”
I er flyttet fra Holte til Frederiksberg. Hvordan er det?
”Vi føler os mega frie. Vi elsker at gå på ture efter en kop kaffe, en is eller en legeplads. Mulighederne er mange. Vi elsker at køre i bus et eller andet sted hen. Og vi går eget i Zoologisk Have og Frederiksberg Have.”
Mathilde Gislinges familieliv ånder af idyl og nærvær på Frederiksberg. Men vejen dertil har ikke været nem. Familien bærer på en stor sorg, fordi deres første søn var dødfødt.
Hvordan fylder sorgen hos jer i dag? Og hvad har det betyder for jer som familie, at jeres første søn, Henning, ikke er her mere?
”Det har nok været ret definerende for vores forældreskab. Vi skal ikke have flere børn nu, fordi det har været meget komplicerede graviditeter og fødsler. Og det har min mand og jeg lige skullet arbejde med. Men jeg tror, at det har ændret den måde, vi lever på. Vores familie kalder os jubelidioter, fordi vi som oftest får vendt tingene til noget positivt og ikke tager, hvad vi mener er små ting, så tungt. Så længe vores børn er sunde, raske og glade, kan vi klare det meste.”
Hvordan er I konkret blevet mere positive?
”Alt man bliver udsat for i livet, sætter jo tingene i perspektiv. Og i den første tid efter vi mistede vores dreng, arbejdede jeg rigtig meget med, at jeg følte, at der ikke var nogen, der forstod mig. Mit perspektiv var pludseligt anderledes end andres. Jeg kunne have svært ved, at folk græd over småting, fordi jeg lige havde dødfødt et barn. Og selvom jeg er blevet bedre til at rumme andres følelser, så har jeg det stadig sådan, at jeg ikke selv kan ikke blive slået ud af småting. Fx er vi lige nu meget vågne om natten på grund af, at Knud har tandfrembrud, men so what – han er sund og rask – vi kan sove, når vi bliver gamle. Det kan ikke slå os os.”
Har du nogle råd til at komme videre, når man har mistet et barn?
”Tal om det. Jeg lukkede mig selv totalt inde i flere måneder, hvor jeg ikke ville se eller tale med nogen, fordi jeg havde den der tanke om, at ingen forstod mig. Men prøv at gør det naturligt for dig at fortælle, at du har født et dødt barn, ligesom man fortæller, at man har født et levende barn. Nogle af vores forældre var inde at se ham på hospitalet og det gjorde også, at de kunne sige, at nogle af vores børn ligner ham. Vi har også talt med vores børn om det. Og det gør, at det ikke bliver et tabu. Og at man ikke får en knude i maven, når man taler om det.”
Hvordan har I talt med jeres børn om sorgen?
”Det er mest Ingrid, der forstår det. Jeg kan ikke huske, hvornår vi tog hul på det. Men vi har et billede af hans hænder og fødder, som hun begyndte at spørge, hvad var. Og så fortalte vi, at hun havde en storebror oppe i himlen, som hed Henning. Vi forklarede ikke meget mere end det, så hun selv kunne spørge ind. Nogle gange kan vi sidde omkring aftensmaden og så kan hun spørge, hvorfor han døde. Hun kan også finde på at sige ovre i børnehaven til en fremmed voksen, at hun har en storebror oppe i himlen. Børn er så umiddelbare og gøre det hele lidt mindre farligt at tale om. Det er befriende, synes jeg.”
Har I nogen traditioner eller mærkedage, hvor I markerer tabet af Henning?
”Vi har en gravplads og i starten var vi derude på hans fødselsdag, som også var hans dødsdag. Jeg kunne også finde på bare at løbe en tur derud. Til at begynde med slog jeg mig selv meget oven i hovedet med, at jeg skulle holde det pænt og komme der ofte. Det blev mere en presbold, end noget jeg havde lyst til. Nu er det blevet mere lystbetonet. Vi var alle sammen derude forleden, fordi Ingrid spurgte, om hun måtte komme derud. Vi plukkede en lille buket fra haven og lagde. Det er vigtigt for mig, at det er en god stund for os alle sammen, når vi er der, og at vi ikke besøger gravstedet af tvang eller dårlig samvittighed.”
Mathilde Gislinge afslutter interviewet med at sige:
”Jeg tror, at det vi prøver at leve efter generelt er, at vi skal elske kaosset. Det nytter ikke at gå og vente på, at børnene skal sove, at de bliver større eller skal i institution, så man kan få en ”pause”. Lav alt med jeres børn, fx tag ud og spis eller rejs med dem, for så sætter du heller ikke nogen begrænsninger for dig selv. Gør leverpostejsdagen god ved at danse til en MGP-sang og have det sjovt. Elsk det hele. Elsk nuet. ”
Indretning
Hvad er et absolut must-have på et børneværelse?
”Nogle bløde ting. En dyne, puder, gardiner eller et tæppe, som giver hygge og gør det trygt og rart at være der.”
Hvordan har du arbejdet med at skabe forskellige værelser til dine børn og deres personligheder?
”Børnene er forskellige, så det har været ret nemt. På Gertruds værelse er det de ting, hun leger mest med, der fylder. Ingrid elsker krea, glimmerkjoler og lyserød, så det er jeg gået all-in på. På Knuds værelse er jeg gået all-in på noget drenget – blå farver, dinosaurer og traktorer. Der må generelt godtligge legetøj rundt omkring på gulvet. Det er en del af indretningen, at det indbyder til at komme ind at lege.”
Hvis man har et stramt budget og gerne vil lave et hyggeligt børneværelse, hvor skal man så starte?
”Vi køber meget antikt på DBA og loppemarkeder. Vi elsker at købe gamle møbler, som jeg maler eller ikke maler. Fx står der et helt afskallet skab på Ingrids værelse, men det synes jeg egentligt er ret hyggeligt. Og det giver igen noget personlighed til værelset, som man ikke kan få i IKEA eller hos et andet brand. Tænk også antikt til væggene - gamle plakater og billeder med en fin farve kan altså gøre meget. ”
